Søg i denne blog

tirsdag den 14. februar 2012

Heartbreak on Valentines.....

Dagen før Valentine blev en af mine gode kollegaers hjerte knust. Hun troede, kæresten og hende skulle flytte sammen på lørdag - Han havde gået siden jul og tænkt, det skulle de ikke. I går fortalte han det så!

ØV - det er så hårdt at miste sit hjerte. Lige gyldigt, hvad andre siger, gør det bare så ondt  at blive forladt!
Og det eneste, der virker er TID - noget, som altid går for langsomt, når man egentlig har brug for den løber afsted.


Kære E - fandt dette billede på, how to mend a broken heart....



og tænkte, lige nu vil du sikkert gerne lade den lille djævel få frit spil......

men den bedste hævn er....   ifølge Buddha...


og Gwenyth Paltrow

i alle fald - pas på dig selv, giv dig selv tid til både raseri, vrede, frustration og al mulig galde og grimme ting, men hold fast i dig selv. God heling :o)



mandag den 13. februar 2012

Mandrup Poulsen besøg - altid noget godt!

Sidste torsdag var jeg lige et hurtigt forbi Mandrup Poulsen. Jeg har desværre ikke været forbi i januar måned - måske skal jeg gøre det næste år. Jeg bliver altid i godt humør, når jeg ser alle de lækre ting ordnet i farver....uhm.
Denne gang fandt jeg også et par gode sager - og fik en lilla prikket plastikpose med :o)



Et par lækre skeer og chip & dip skåle - perfekt til fredagsslik.



Ville egentlig have købt nogle flere krus og tallerkener, men kunne ikke huske, hvilke jeg havde i forvejen. Derfor har jeg nu fotograferet alle mine melamin-ting - så kan jeg jo købe noget nyt næste gang.
















Michael (en af ejerne) lokkede med, han havde 3 paller uudpakket Rice i kælderen....måske skal jeg forbi på torsdag igen...?

torsdag den 9. februar 2012

Vandskade! Hvor heldig kan man være...?


I denne uge afholder jeg min 6. ferieuge. Vi skulle have været på skiferie, men turde ikke booke nogen tur, fordi vi ikke vidste, hvordan det ville gå med Peters skulder.

Overvejede kort, om jeg skulle aflyse den 6. ferieuge og tage på arbejde, men blev enig med Peter om, den skulle afholdes. Han ville tage fri mandag og tirsdag, så kunne vi tage på en lille kæreste tur. Noget, vi ikke har gjort siden 1999 - før vi fik børn.....

Som sagt, så gjort. Vi kørte til Berlin tidlig tidlig søndag morgen og kom hjem tirsdag nat. Mine forældre passede børn, hus og fisk. Dejlig tur, kold, hyggelig, masser af indtryk og godt for os.




Da jeg har fri resten af ugen, er min plan at få ryddet det sidste op i kælderen....og hvad sker der så igår...? Lige pludselig kan jeg høre vand, der drypper på bordet i kælderen ved siden af vaskemaskinen! Finder ud af, det kommer ovenfra - styrter hen til gasmåleren....videre til varmtvandsfordeleren, lukker to haner alt imens jeg får ringet til Peter, for at få at vide, hvor f.... de haner er, der skal lukkes for. Der er en hane mere under vasken i mit arbejdsværelse - får også den lukket. Siger til Peter, han er nødt til at komme nu - det vælter ned med vand i kælderen. Går op i køkkenet, hvor vandet vælter ud fra vores nye lampesteder og ud af kontakterne på den ene væg. Løber videre op på 1. sal, hvor der ikke er en dråbe at se. Peter er hjemme i løbet af 3 min.! Jeg tror, hele sceancen tog omkring 5-7 min., men det føltes utrolig meget længere.

Får ringet til forsikringen, der sender taksator, smed og skadeservice i løbet af 1 time - meget fin service fra Nykredit.

Det er formodenligt et sprængt vandrør i stue- og 1. sals etageadskillelsen. Vi har tørret vandet op(har ikke flere tørre farvede håndklæder!), sat affugter op (midt i køkkenet, der larmer uafbrudt!) og afmonteret de rør, der går op i etageadskillelsen. Der er varme i alle rum igen - det elektriske system fungerer igen og loftet i køkkenet ser ud til at kunne klares med en overmaling...? I morgen kommer der en mand og måler, hvor meget fugt, der er tilbage i loftet - så bliver det afgjort, om loftet skal ned (det håber, jeg virkelig ikke, det skal).

SÅ ÆV! Vi er SÅ tætte på at være færdige med renoveringen af stueplanet - sidste del i en ombygning, der har varet FOREVER!, denne etape næsten 2 år og så sker sådan noget!

´#"*!!>**%/*!!!

På den gode side, så må der have været en eller anden, der har holdt hånden over os. Tænk, hvis røret var sprunget, mens vi ikke var hjemme? Så havde hele kælderen stået i vand og alt dernede, ville være ødelagt! Så vi HAR været heldige - trods alt. Det er bare så træls alligevel! Jeg krydser fingre for "dommen" i morgen og tænker positivt! Det kan jo være.....

lørdag den 4. februar 2012

Han har lært det!

Så kan Frederik endelig skrive sit navn, helt uden hjælp! Så behøver jeg ikke at være ked af, jeg ikke kaldte ham Ib!

Her er den fine signatur på et fødselsdagskort (til en pige).

torsdag den 2. februar 2012

I LOVE NETTO!

Det er altså utroligt, hvad man kan finde i Netto!
I denne uge har de tilbud på plastbokse i forskellige størrelser og inddelinger....
kr. 20,- pr. boks
Også en tyver.


kr. 29,- pr. stk. for disse rummelige bokse.

Futsko til en flad 20'er....

Har købt til mine gæster, så de ikke skal fryse fødderne.



Lysgrå, koksgrå og sort.
(findes også i farverne:
lyserød, lilla, hvid, marine)











Lækkert indpakningspapir til en tier....



Jamen, det er da ikke til at stå for! Go Netto, GO!

(Eneste minus er, varene er hurtigt væk. Du skal ikke tænke for meget over, om du vil købe eller ej...ikke noget, jeg har problemer med...)

onsdag den 1. februar 2012

Naajjjj, Oliver, hvor er den fiiiiiin!

Utallige gange har jeg sendt mere eller mindre vellykkede håndarbejdsprojekter med mine elever hjem. OG vist er de stolte, og ja, jeg synes, det er godt gået.

MEN i går kom min søn hjem med denne lækre patchworkpude, syet i moderens yndlingsfarver og egentlig rigtig godt syet. NØJ, hvor blev jeg rørt - det havde jeg slet ikke forventet. SÅ vildt, min søn har komponeret, klippet, syet både på maskine og i hånd.

JEG ER EN STOLT MOR!


Beklager den dårlige farvegengivelse. Farverne er hvid, turkis og sort.




Så fin en sammensyning af en nybegynder.