Søg i denne blog

mandag den 27. august 2012

Jeg strikker karklude...

Kender I den type, der ikke kan sidde ned uden at strikke? Sådan er min mors tante (og også min) Henny. Hun strikker altid! Og hun er hurtig!
Da jeg sidst var sammen med hende, spurgte jeg om hun kendte mønsteret og et godt garn til karklude. Jeg havde nemlig set de fineste farver karklude i Århus.
Jo, jo - hun tog med mig hen til HH Garn, købte garn og gav mig denne opskrift:

Du slår 72 m op. Strik 2r og 2v - 6p og skift til 2v og 2r - 6p. Sådan fortsætter du til du har 16 rækker. Så lukkes af.

Hvis du følger denne opskrift får du 3 karklude pr. nøgle garn.



Det har jeg nu forsøgt mig med.


 


fredag den 24. august 2012

Aalborg historiske museum - et besøg værd.

Hvis nogle kommer forbi Aalborg historiske museum i den næste tid, så kig ind og tjek den udstilling, der er i forhallen. Den handler om håndarbejde for længe siden...simpelthen så flot.
De har i øvrigt også en rigtig god museumsbutik - lækre sager...





Her er et par billeder...

tirsdag den 21. august 2012

Efterår lige om lidt...

Normalt synes jeg, det er rigtig trist, når sommeren går på hæld, men måske er der noget, jeg har misforstået.
Det gælder bare om at have noget at glæde sig til i efterårstiden. Efter et lille besøg hos Jette og Jette glæder jeg mig til at komme igang med denne lille sag....




I disse lækre farver.....


Garnet heddee Yabba - indeholder 20 % alpaca og 80 % uld og er (som næsten altid) købt hos HH Garn

Jette havde disse lækre knapper til salg - lige frisk fra messen...



Derfor købte jeg straks lidt til mine covers...

Og tænk sig, så havde Jette 4 store knapper, der ikke var til salg. Sælgeren havde dem i sit katalog - gav dem til Jette, som ventede på, en eller anden kom forbi og skulle bruge dem...Det blev mig - jeg fik dem ganske gratis! Det var da supersødt! OG godt i tråd med Fucking Flink-metoden.


mandag den 20. august 2012

Fødselsdagsgaver....like it!

Det er lang tid siden, jeg har modtaget så mange fine gaver - og alle er lige præcis tænkt til mig - dejligt...










En lille selskabstaske i læder, der kan vendes alt efter, hvad farve man har lyst til skal vende ud... Min tante var godt nok i tvivl om, jeg synes, den var for farverig - det synes jeg ikke! Den er super!


Lækker creme til både krop og ansigt og minsanten til både nat og dag...










Tegninger fra min mindste - og til de af jer, der har piger, det er ikke noget drenge på 5 år gør meget i...



Perleplader - jamen, jeg var ved at falde ned af stolen. Det øverste har min ældste kreeret i DUS 2 - sammen med en kammerat! STORE sager fra en 11-årig!
Den lille delfin er fra Frederik - det er simpelthen Frederiks første helt selv lavet-perleplade! Meget imponerende!


Uhhh....jeg glæder mig!






En lækker lille taske i yndlingsfarverne til penge, kort og mobil fra mywalit.


Og denne lille sjove fætter (så lille er den nu heller ikke) i limegrøn - som min niece sagde: "Mor, jeg tror, faster skal have den i limegrøn - den farve har hun jo overalt!" Godt observeret af en 9-årig!

Se med sådanne gaver er det svært at blive deprimeret over sin alder - men....kan da godt mærke, det er lidt mærkeligt at være næsten halvvejs til 90. Undrer mig over, hvor tiden bliver af. Jeg synes ikke, jeg regner en måned for ret lang tid. Jeg opererer med uger i stedet for dage. I denne uge skal vi....og om to uger skal vi.... Tiden flyver afsted og heldigvis (for tænk på alternativet) er jeg stadig med!

Tillykke til alle andre august-mennesker, der har været ekstra søde i år(med de varmegrader)!

tirsdag den 14. august 2012

And the winner is.....


Så blev det endelig d. 14. august - nu er jeg dobbelt 4! Jeg har haft en superdag med masser af gode indtryk!

Jeg har også talt lodder op...




38 stk lodder ialt


Bukket dem og lagt dem i en lækker blå skål...




Fået Oliver til at trække....denne dame

Så nu mangler jeg bare en adresse at sende gaven til - Tillykke med gaven - håber, du får glæde af fødselsdagssmykkerne :o)

Og tak til Oliver, som gerne ville hjælpe, men ikke kaldes Lykkens Gudinde - "Findes der ikke nogen, der hedder Lykkens Gud, mor...?" Og det blev vi så enige om, at det gjorde der i hvert fald nu...

Tak til alle nye og "gamle" læsere - Det har været dejligt at læse jeres kommentarer.

Skolestart....new beginnings :o)

'
'
Kender I det? Den der fornemmelse af noget nyt starter - og det bliver helt sikkert meget bedre end sidste gang.
Lidt á la nytårsaften. Man lover sig selv at næste år vil man være røgfri, tabe de overflødige kilo, dyrke mere motion osv..
Sådan er det også, når et nyt skoleår starter.
I dette skoleår vil jeg lave alle mine ting FØR sidste dag, have styr på HELE mit timeforbrug, IKKE glemme nogle aftaler, bøger, materialer el. lign. Kort sagt, et fantastisk år!
I hvert fald på papiret....

                                        God fornøjelse med skoleåret :o)

Mht. til trækningen af min give away fortalte min mor, jeg faktisk er født kl. 21. Tænk sig, jeg i 44 år har troet, jeg var et morgenbarn og nu viser det sig, jeg er et aftenmenneske....(det passer i øvrigt bedre med min døgnrytme nu)
Derfor trækker jeg den heldige vinder kl. 21.00 i morgen aften - så må vi håbe, der er flere natteravne i blogland :o)

torsdag den 9. august 2012

Wasabitape/maskingtape...? Kan det spises..?

Der har været flere blogs, der har prist det der farvede tape i skyerne. Hvorfor nu det? Jeg har ikke lige haft tid til at finde ud af, hvorfor det skulle være så fantastisk.
Så fik jeg en pakke fra Mia, hvor hun selv havde lavet et kort.
Så enkelt og så fint.

Så havde Karen dette indslag. Så da jeg var i Aarhus igår, købte jeg de fire med mønster og fire neon.

Jeg har så eksperimenteret og leget lidt - og kan godt se, jeg bliver nødt til at købe lidt flere med mønster - der er jo utallige anvendelige muligheder.....

Her er foreløbig mine kort...









onsdag den 8. august 2012

Ego tur....

I dag har jeg været på ego tur til Aarhus. Jeg skulle have noget neongrønt skråbånd - det er enormt svært at få fat i, men sidst jeg var i Aarhus, havde Stof and Stuff noget. Men man kører jo ikke lige til Aarhus bare for at købe skråbånd!
Jeg søgte på genbrugssteder og fik besøgt et par på Nørre Allé. Ellers fik jeg shoppet lidt hist og pist. Lækker tur, hvor jeg kunne gøre præcist som, jeg havde lyst til.


Lækre viskestykker fra Plint
Meget anvendelig i vores hus
Fra Plint
Sæbeholder fra Designertorvet

S-krog til paraplyer
igen fra Plint


Der er nogen, der snart har fødselsdag....
Læg mærke til det kæmpe lange lys - det kan brænde 1½ time!
Maskingtape
Neon-tape
Søstrene G.


Neon-ting fra Stof and Stuff
Det nye Ottobre og
en hæklenål af den gode slags
også fra Stof and Stuff



Cellofanposer og kasser fra Søstrene G.

Loppefund - 5,- kr.
Jeg sætter magneter bag tallene, så kan Frederik øve sig
på talrækkerne på tegnetavlen.

Loppefund - 7,- kr.
Tænker, det skal vaskes lidt og bruges til pude.
Ny trøje til Frederik til skolestart
Købt hos Evigglad.

Den nye skoletaske
købt i Børnenes Magasin
Det bliver ikke sidste gang, jeg tager en ego tur. Det var fedt, kun selv at bestemme!